Det moderne gennembrud

Stamform dyr, plante eller anden levende organisme som andre individer eller former nedstammer fra eller er udviklet af. Kontroversielt som på afgørende punkter adskiller sig fra normen eller det almindeligt accepterede, og som derfor kan virke provokerende. Overbevisning fast tro eller mening der er baseret på grundige overvejelser, erfaring el.lign. Udmarvende langsomt fratage (næsten) al kraft, alle resurser el.lign. Daglejere person som ikke har noget fast arbejde, men som lader sig hyre til løst arbejde for en dag ad gangen især om historiske eller udenlandske forhold Skildringer beskrivelse eller gengivelse af noget bestemt i form af en tekst, en film, et billede el.lign. Idealisere fremstille eller opfatte som perfekt; ophøje til ideal Sædelighedsfejde Sædelighedsfejden var et af de største emne...

Fattige mennesker, der kæmper mod sult og undertrykkelse, er hovedtemaet i Martin Andersen Nexøs forfatterskab. Romanerne Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn er dansk verdenslitteratur. Fokusord vogterdreng skomager klassesamfund Opvækst Martin Andersen Nexø voksede op i stor fattigdom. Da han var otte år, flyttede familien fra København til Nexø på Bornholm. Faren fik arbejde som stenhugger, men mistede fast arbejde og drak sig fra sans og samling. Nexø blev vogterdreng som 12-årig, og som 15-årig kom han i skomagerlære. Han brugte sine oplevelser og erfaringer fra barndommens fattigdom i sin senere digtning. Højskole og tro på livet Nexø fik friplads på et par højskoler. Her lærte han at tænke over livet og diskutere på lige fod med andre. Han mødte Grundtvigs tanker og blev fyldt med tro på livet, lyset og fremtiden. Socialrealisme Nexøs skrivemåde kaldes socialrealisme, fordi han på en realistisk måde beskriver de sociale vilkår i samf...

Sangen hører til Jeppe Aakjærs  Rugens Sange . Tekst: Jeppe Aakjær, 1905 Melodi: Carl Nielsen, 1907 Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd, med læderlap for øjet og om sin sko et bånd, det er såmænd Jens Vejmand, der af sin sure nød med hamren må forvandle de hårde sten til brød. Og vågner du en morgen i allerførste gry og hører hamren klinge påny, påny, påny, det er såmænd Jens Vejmand på sine gamle ben, som hugger vilde gnister af morgenvåde sten. Og ager du til staden bag bondens fede spand, og møder du en olding, hvis øje står i vand, - det er såmænd Jens Vejmand med halm om ben og knæ, der næppe ved at finde mod frosten mer et læ. Og vender du tilbage i byger og i blæst, mens aftenstjernen skælver af kulde i sydvest, og klinger hammerslaget bag vognen ganske nær, - det er såmænd Jens Vejmand, som endnu sidder der. Så jævned han for andre den vanskelige vej, men da det led mod julen, da sagde armen nej; det var såmænd Jens Vejmand, han tabte ham'ren brat, de bar...

Jeppe Aakjær blev født i en lille landsby i Jylland i 1866. Som ung flyttede han til København, hvor han blev meget påvirket af tidens revolutionære tanker. Aakjær skrev om sociale problemer i nogle af sine romaner, men han huskes i dag især for de sange, der fortæller om hjemegnen, naturen og årstiderne. Barndom Jeppe blev født i Aakjær lidt syd for Skive i Jylland. Det var en meget lille, tilbagestående landsby. Allerede før han kom i skole, måtte han arbejde som hyrdedreng for sine forældre. Mange år senere skrev han i sine erindringer, at han ikke var blevet digter, hvis han ikke havde tilbragt så mange lykkelige timer i naturen. Jeppe Aakjær kom fra en meget fattig familie, men han havde det held, at der var en lærer, som troede så meget på hans evner, at han hjalp Jeppe Aakjær med at komme på et seminarium i København. De revolutionære ungdomsår I København mødte Jeppe Aakjær storbyens kultur, og han blev så påvirket af tidens nye, provokerende tanker, at ha...

Forfatteren og journalisten Herman Bang følte sig hele sit liv uden for det almindelige liv. Han var anderledes, og mange af hans romaner og noveller handler om kvinder og mænd, der ikke kan finde sig til rette i samfundet, eller som er skuffede over, hvordan deres liv er blevet. Fokusord tomme pladser en eksistens impressionisme Determinisme  Herman Bang drømte om at blive skuespiller, men blev det aldrig.  ©   Ukendt kunstner og år. Det Kongelige Bibliotek, Portrætbasen. Stille eksistenser I romaner, noveller og artikler beskrev Herman Bang de liv, som almindelige danskere levede. Det var livsformer, som han selv betragtede på afstand – ofte med et ironisk blik. Han skrev om kvinder, der aldrig får det ud af tilværelsen, som de drømmer om. Det gælder fx for hovedpersonerne i noveller som "Frøkenen" (1883) og "Irene Holm" (1890) og i romanerne "Ved Vejen" (1886) og "Ludvigsbakke" (1896). Herman Bang kaldte også så...

Pontoppidan ønskede at skrive enkelt og forståeligt, frem for billedligt og lyrisk. Han undgik derfor lyrikken og skrev i stedet noveller og romaner.  Han sagde selv om sproget: ”Fanden tag alt det Stil-Kunstleri. Det er opfundet af Folk, der ikke har noget på Hjerte, og det smitter som Fnat, vi har alle lidt deraf”. Pontoppidans skrivestil er præget af ironi samt et ønske om at beskrive det enkelte menneskes spænding mellem det gode og det onde.

Romanen  Lykke-Per  er Pontoppidans mest kendte roman. Romanen er en udviklingsroman, som handler om Per Sidenius. Per er en oprørsk dreng på 11 år, der trodser sin strenge præstefar. Romanen foregår i Danmark i slutningen af 1800-tallet. I sine romaner tog Pontoppidan udgangspunkt i sit eget liv. Han interesserede sig for en psykologisk analyse af personligheden, som det fx ses i romanen  Lykke-Per .  

Pontoppidan voksede op på landet og siger herom: ”Livet på landet skærpede min virkelighedssans”.  Han brugte sine egne erfaringer og oplevelser i sin journalistik og sine noveller. Han skrev om samfundets sociale uretfærdighed, hykleri og dobbeltmoral. I hans historier optræder ofte en vandringsmand, der iagttager forholdene i de usle hytter og viser medfølelse over for de fattige, som ingen regnede for noget på den tid.

Henrik Pontoppidan var præstesøn, men gjorde oprør mod kristendommen. Han var i stedet naturalist og dermed tilhænger af Darwins udviklingsteori. Han var derfor gennem hele sit forfatterskab optaget af spørgsmålet om arv og miljø, hvilket bl.a. ses i novellen ”Ørneflugt”. Novellen har klare intertekstuelle referencer til H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”. Eventyret ”Den grimme ælling” ender dog lykkeligt, hvorimod Pontoppidans "Ørneflugt" ender sørgeligt.

Sultne børn, misbrugte malkepiger og nedslidte oldinge fik plads og stemme i Henrik Pontoppidans noveller. Han skrev om fattige husmandsfolk på landet, og hvordan de rige bønder udnyttede dem. Han erstattede romantikkens idylliske billeder af livet på landet med historier fra den barske virkelighed. I 1917 fik Henrik Pontoppidan Nobelprisen i litteratur, og han anses for en af de vigtigste forfattere fra det moderne gennembrud. Fokusord det moderne gennembrud naturalist intertekstuel reference Fakta Henrik Pontoppidan: Levede fra 1857-1943 Søn af en præst Flyttede til København i 1873 for at læse til ingeniør Afbrød sine studier for at blive forfatter og journalist Gift to gange