Ordliste - det moderne gennembrud

Stamform	dyr, plante eller anden levende organisme som andre individer eller former nedstammer fra eller er udviklet af.
Kontroversielt	som på afgørende punkter adskiller sig fra normen eller det almindeligt accepterede, og som derfor kan virke provokerende.
Overbevisning	fast tro eller mening der er baseret på grundige overvejelser, erfaring el.lign.
Udmarvende	langsomt fratage (næsten) al kraft, alle resurser el.lign.
Daglejere	person som ikke har noget fast arbejde, men som lader sig hyre til løst arbejde for en dag ad gangen især om historiske eller udenlandske forhold
Skildringer	beskrivelse eller gengivelse af noget bestemt i form af en tekst, en film, et billede el.lign.
Idealisere	fremstille eller opfatte som perfekt; ophøje til ideal
Sædelighedsfejde	Sædelighedsfejden var et af de største emner i det moderne gennembrud. Debatten om kønsmorale og kønsroller.
Eksistenser	Mennesker, individer, personer, folkegruppe, dyr.
Andelsbevægelser	kollektivt ejede enten bruger- eller producentstyrede andelsvirksomheder, især med tilknytning til landbomiljøet kan fx være et mejeri, en maskinstation, en mølle eller en brugsforening.
Hjemstavnsdigtning	En bestemt type digte, hvor digteren prøvede at skildre livet på landet. Nogen brugte det som en protest mod storbyen.
Fanebæreren	person der står i spidsen for et parti, en organisation, en bevægelse, en idé el.lign.

1.b

Det moderne:	Det nye, nye ideer og idealer. Det moderne gennembrud var en tid hvor kirken mistede sin magt, og videnskaben og menneskets fornuft blev prioriteret højere.
Litteraturen i Det moderne gennembrud:	Videnskab og fornuft begyndte at blive integreret i forfatternes tekster.
Samfundsdebat og realisme:	Tekster skulle ikke længere være færdige billeder på tidens ideal. Du skulle kunne tage fat om problemer og give folket stof til eftertanke.
Forfatteren som journalist:	Forfatteren skulle kunne beskrive og tage aktuelle emner op.
Tæt på branden:	Kristiansborg brændte i 1884. Da Herman Bang var i nærheden, tog han straks der hen, så han kunne granske situation og senere skrive den ned.
Liv i bevægelse:	Læserne oplevede en ny skrivestil – imperssionismen. Forfatteren skulle se og opfatte, ikke lave psykoanalyser, eller vurdere folks inderste følelser.
Verdens undergang:	I 1859 kom Charles Darwins teori om artenes stamform (arternes oprindelse). Værket var for mange meget provokerende, specielt kirken.
Naturalisme i litteraturen:	Før perioden var det meget normalt at man troede på skæbnen og gud som skaberen.
En indre stemme:	Klummen – en kort personlig kommentar på en aktuel begivenhed. Henrik Pontopidan brugte meget denne genre. Man begyndte at stille spørgsmål ved meningen med mennesket.
Fra landbrugsland til industrisamfund:	De danske byer begyndte at vokse frem i slutningen af 1800-tallet. Man så en stigende urbanisering. Danmark blev til et moderne industrisamfund. Selvom mange forfattere flyttede til byen skrev de ofte om det barske miljø på landet.
På fattiggården:	Henrik Pontopidan var en af de først til komme med en mere kritisk skildring af det fattige landbrugsamfund, og for mange kom det som chok at, blandt andet daglejerne havde det så dårligt.
Land og by i billeder:	Det ikke kun forfatterne der skrev og fortalte om landet og byen. Andre medier som malerier blev også brugt til at skabe et mere realistisk billede på landet og byen.
Ulykkelig kærlighed og kønnenes kamp:	Forfatterne skrev stadig om kærlighed, men det var ofte de ulykkelige og sørgmodige aspekter og perspektiver der kom frem.
Tabte drømme:	Stille eksistenser, hvis drømme og længsler aldrig blev opfyldt.
Sædelighedsfejden:	Sædelighed – etik og morale, særlig inden for seksuallivet. Fejde – kamp. Sædelighedsfejden var altså en debat om opførslen i seksuallivet. Konkret handlede det om – mænd og kvinder kunne tillade sig sex før ægteskab og om man kunne tillade sig sex med en anden end den man skulle giftes med eller var gift med. Og meget vigtig var det også om de samme regler gjaldt for mænd og kvinder.
Kvindelige forfattere:	Der var kun et par kvindelige forfattere i tiden.
En vigtig stemme:	En af de få, men betydningsfulde forfattere var Amalie Skram. Hun beskrev bland andet kvindernes låste position i samfundet.
Det folkelige gennembrud:	Systemskiftet i 1901, da (den gang bondeparti) venstre vandt valget var katalysatoren til det folkelige gennembrud. i tiden fik mange oversete grupper flere rettigheder.
Arbejderbevægelsen:	I 1903 begyndte de første andelsbevægelser, som også medførte til at bønderne blev hørt mere.
Litteratur af folket, til folket:	Geroge Brandes, opfordrede til at man tog et socialt ansvar. Litteraturen tvang folket til tage stilling og parti til debatterne i samfundet.
Stilen:	Personerne der var i fokus i tidens romaner, var den ordinere kvinde og/eller mand.
Politisk arbejderlitteratur	Flere forfattere beskrev de svære livsvilkår på landet. Det var dog Martin Nexø der formådede at skabe det bedste talerør for arbejderklassen.
Det folkelige gennembruds lyrik:	Der blev skrevet mange digte i tiden, mange forfattere blomstrede også her.
Upolitisk hjemstavnsdigtning:	I genren hjemstavnsdigtning fremhæver forfatteren et lokalt miljø, som denne på den ene eller anden måde er tilknyttet til. Her var digteren Johannes Jensen meget fremtrædende.